skip to Main Content

Project Management and implementation

Vi mangler flere dygtige kolleger, nærmere bestemt projektledere!

Har du en baggrund fra Forsvaret, har du erfaring med projektledelse, og er du uddannet i PRINCE2, så er det måske dig, som vi mangler på vores hold hos Normark Defence.

Vi er en nyopstartet virksomhed, som laver konsulentarbejde indenfor forsvarsindustrien. Vi fokuserer på områderne; Projektledelse og implementering, Forretningsudvikling og Partner salg. Vi har primært veteraner ansatte, da vi mener, at kendskabet til Forsvaret er uhyre vigtigt, når man som konsulent kommer udefra og skal løse en given opgave indenfor forsvarsindustrien.

Projektledelse

I øjeblikket arbejder vi med en række forskellige projekter indenfor bl.a. It, cybersikkerhed samt andre områder. Alle projekter har relation til forsvarsområdet. Derfor er er det en fordel, hvis du har en baggrund indenfor dette, gerne som tidligere eller nuværende officer. Det er et krav, at du enten er eller kan sikkerhedsgodkendes.

Helt konkret skal vi snarest have besat to stillinger indenfor henholdsvis It-projektledelse samt almindelig projektledelse. Vi ser desuden ind i et nyt år med endnu flere opgaver, så hvis du finder stillingen interessant, men ikke synes at timingen er helt korrekt, så tøv ikke med at sende os dit cv og fortæl os, hvornår det kunne have din interesse at starte hos os.

Dine ansvarsområder

Som projektleder ved Normark Defence får du ansvar for ét eller flere projekter ofte af et halvt til et helt års varighed, så du får mulighed for at fordybe dig i opgaven.
Du har ansvar for at nedbryde projektet i mindre opgaver, fastsætte End-State og milepæle i fællesskab med samarbejdspartnere og stakeholdere undervejs. Du skal også stå for at lave ressource- og økonomistyring samt organisere og styre projektforløbet fra start til slut.

Vi sigter altid efter at opnå succes, så derfor er implementering og forankring af projektet en vigtig opgave for os. Dermed får du også mulighed for at teste dine evner indenfor forandringsledelse, og du får mulighed for at følge projektet helt i mål.

Spørgsmål til stillingen

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller arbejdsområderne, så er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Christian Graae via e-mail cgr@normarkdefence.com eller på telefon 29718037.

Hvis dette har fanget din interesse, så hører vi meget gerne fra dig, også selvom du ikke på nuværende tidspunkt er klar til et nyt job.
Vi glæder os til at modtage dit CV, samt motiverede ansøgning på cgr@normarkdefence.com, og du vil høre fra os!

www.normarkdefence.com

Back To Top